Anmeldelse: Sting leverer varen, men han beder godt nok ikke om drikkepenge...
 

Det lød godt, der var hit efter hit, og 67-årige Sting var i topform. Folk fik, hvad de kom efter, men så heller ikke mere end det. Foto: 

Hvor var det herligt at opleve en topprofessionelt navn som Sting fredag aften i lille Holstebro - og hvor kunne det have været herligt, hvis Sting også lagt noget af professionalismen af sig og oprigtigt vist, at det var rart at opleve Holstebro.

67 år og stadigvæk med en stemme, der er lige så fit, som den adrætte krop han fredag hoppede rundt på scenen i til Open Air-koncerten i Holstebro.

Selvfølgelig rummer stemmen ikke den samme dybde, som den har gjort på andre tidspunkter i den mere end 40 år lange karriere, først med The Police og siden som solist. Men stemmen rummer heller ikke frygt for drøje hug, som andre af sommerens turnerende legender som Phil Collins, Bon Jovi og Mark Knopler har måttet lægge ører til.

Ikke at Sting lytter til anmeldere længere. Det er der i hvert fald ikke grund til. Han har de penge, han skal bruge. Gav ikke interviews i Holstebro - han har sagt det, der skulle siges. Og han har hits. Nok til en time og 45 minutter. Ørehænger efter ørehænger. Det er om end ikke naturstridigt, så helt usædvanligt.

Turnéen hedder "My Songs". Efter fredag aften forstod de knap 8000 tilskuere den eksakte betydning: Det er Stings sang, og ikke rigtig andres. Så snart der var det karakteristiske klap over hovedet fra sangeren, eller et bandmedlem tog sig en solo, så jublede folk og var med. De ville så gerne inkluderes, men det er "mine sange", og det efterlod Sting ikke skyggen af tvivl om. Jovist, intet kan udsættes på hans spilleglæde, han smilede, vinkede lidt til de forreste rækker, udbrød et "Hol-sta-brov" i begyndelsen af koncerten og fik en bølge af klapsalver som tak.

Og så fyrede han ellers sine hits af. Det gik fortrinligt, når det var sikre hits som Englishman in New York, knap så godt med de mindre kendte hits, hvor hovedpersonen syntes tilfreds med at lukke sig inde i sig selv med sine - formidable - evner som musiker og sanger.

Hvem ringer man efter?

Men så skete der noget.

Koncerten var fem sange henne. Han nærmede sig i et roligt øjeblik mikrofonen - ikke for at sige "one-two-three".

- Tak. Tak, tak, tak. Det er det eneste dansk, jeg kan. Hvor er det dejligt at være i Holstebro. Holstebronx. Det er første gang, sagde han og præsenterede sit band.

Og folk jublede og lo. Pludselig føles det hele ikke som en velspillet plade, men et naturligt øjeblik fra en artist, der nød at være på besøg.

"Brand New Day" var det næste nummer. Symbolikken var slående: Nu skulle koncerten ændre sig og blive mere personlig - og alligevel gik det galt. "Fields of gold" efterfulgte, dernæst "Seven Days". Det blev søvndyssende, lidt kedeligt, og Sting gjorde ikke noget for at vække folket. Han burde ellers kende alle tricks efterhånden. Bare et enkelt "jeg kan ikke høre jer" eller "må vi høre jer nede bagi"? Nej.

Lavpunktet ramtes med "Fragile". Vist nok. For det var næsten ikke til at høre det stille nummer for telefonsamtalen hos sidemanden, Facetime-opkaldene lidt længere fremme, eller den knevren den opstod blandt mange publikummer.

Hvem ringer man så efter, når man er i nød? Politiet. Og The Police reddede showet. De er både lig med gigant-hits og sange med noget spark i. Og alligevel var der øjeblikke, selv i "Roxanne", hvor Sting nærmest messede "Roxanne, Roxanne, Roxanne" for sig selv, så man troede, han havde glemt publikum og stod og afprøvede en alternativ version af nummeret hjemme i studiet i England.

Og så var det slut. Sting bankede sig på brystet. Sendte kys. Bukkede. Og man havde på fornemmelsen, at han havde gjort præcis det samme alle andre steder på turnéen. Ikke engang en ceremoniel "I har været dejlige"-bemærkning kunne det blive til.

Det blev i stedet til en naturstridig Sting. For Han lød fornem i en alder af 67 år. Han leverede varen, men beder ikke om drikkepenge. For hvor kunne det være blevet mindeværdigt, hvis han også havde været naturlig. Bare en enkelt anekdote inden det næste hit. Den fik vi ikke. Vi fik en legende i topform - i Holstebro! - men "If you love somebody set them free", den del formåede Sting ikke at overbevise sit publikum om.

(c) Folkebladet by Palle Hyldahl Brændsgaard